Er det tid til at sætte sig ned og planlægge årets ferie? Hvordan kommer man i bedre feriestemning, end med en forfriskende drink bestående af gin fever tree tonic

Gin

Fra barn til voksen

Mange har været på ferie i syden med deres forældre, da de var små. Sådan er der mange barndomsminder, der er opstået. Som barn var der ikke noget bedre end at bade i en pool og spise is dagen lang, og på det punkt, er der for manges vedkommende ikke så meget, der har ændret sig, for hvem elsker ikke at befinde sig i den tilværelse. 

Dog kan man godt mærke, jo ældre man bliver, at dét at være afsted i en længere periode med sine forældre, kan være en prøvelse. 

Man er efterhånden blevet gammel nok til at have indrammet sit eget liv, fået sin egen struktur og mønstre, så pludselig at være sammen med sine forældre i denne feriekonstellation som voksen, kan give nogle gnidninger. 

Det er som regel i de spæde voksenår, at man begynder at drømme om samme setting, bare med sine veninder som rejsepartnere i stedet. 

Forskellige forventninger til ferien

Det kan være det fedeste at rejse med sine veninder, men det kan tværtimod også være noget af en prøvelse. 

Derfor er det altafgørende for den perfekte oplevelse, at man får forventningsafstemt inden man pakker kufferten og rejser til syden. 

Der er vidt forskellige måder at holde ferie på, og hvis man deler hver sin holdning til en vellykket ferie, kan det blive svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. 

Nogle foretrækker ferie i et lavt tempo – helst ved poolen med en drink i hånden. Andre er til de kulturelle beskæftigelser, og de tredje har brug for en ferie med action. 

Pool

Et kompromis til fordel for alle 

Selvom man får forventningsafstemt og finder ud af, at man ikke er enige på alle plan, er det ikke ensbetydende med, at man ikke skal rejse sammen. Når man er sammen med andre mennesker, handler samhørigheden også meget om kompromiser, og hvis man er villig til at gå på kompromis med egne behov, ser det lovende ud. 

Man kan eksempelvis sagtens tage ud fra morgenstunden og opleve både de kulturelle aspekter for senere at befinde sig i havet med dykkerbriller på og til sidst mødes til middag, der afsluttes med gode drinks. 

På den måde omfavner man alles behov, og man får alle elementer ud af den valgte destination.